Nyheder:

29. marts 2012: Der er nu kommet billeder på hjemmesiden af vores nye hospitalsprodukter... Vi har fået rigtig gode tilkendegivelser efter lanceringen i mandags (26. marts) og i dag kom så allerede den allerførste konkrete forespørgsel på EPJ-rullebordet.. FANTASTISK :o)     Solen skinner virkelig i Hvidovre i øjeblikket

 

12. marts 2012: EPJ-bordet er nu 100% klart til salg... Det kan kun blive en storsællert, idet der er fantastisk god sammenhæng mellem pris og kvalitet, og det ligger prismæssigt temmelig meget under tilsvarende kvalitetsprodukter fra konkurrenterne... der er sol over Hvidovre :o)

 

2. februar 2012: Flere nye kunder er kommet i hus i år. Rigtig god start, og det er vist ikke kun hos KR Metalværksted, at man er kommet godt fra start... Lige nu bliver der udviklet på livet løs. Det er både møbler til hospitaler og møbeldele til alle vores møbekunder.. 2012 bliver et virkeligt spændende år for os... Inden udgangen af februar regner vi med at have prototype klar på et nyt produkt der hedder EPJ-bord. EPJ står for Elektronisk Patient Journal, og skal gerne være det nye på hospitalerne, og specielt på de nye supersygehuse... Vi laver en model af EPJ-bordet, der matcher vores patientsengebord... Vi forventer os meget af begge disse produkter...

 

25. november: Der er rigtig, rigtig mange nye ting på bedding i KR Metalværksted lige nu. Det hele summer af spænding og en følelse af, at alting lige pludselig kan eksplodere i travlhed og nye produkter og samarbejder... Virkelig spændende... Samtidig arbejder vi på snart at lancere et nyt ben, der kommer til at hedder MiniGolf. Det er en billigere udgave af Golf-benet, og målrettet producenter  der ønsker et højkvalitetsprodukt som ligner en million, men kun koster det halve... Det nye ben kan også vise sig interessant for kontormøbelmarkedet i deres highend-collections....Strategien med at holde fast i værdier som samarbejde, kvalitet, leveringsdygtighed, smidighed ser ud til at virke... Tiden kræver, at både kunder, grossister og producenter bøjer sig lidt for at få alting til at nå sammen, og her ser det ud som om, at KR Metalværksted og vores samarbejdspartnere har samme indstilling... Derfor er optimismen helt i top - vi tror på det :o)

 

26. august 2011: Selvom krisen stadig kradser rundt omkring i verden, er KR Metalværksted i stand til hele tiden at skaffe nye kunder... Vi har i 2011 fået ca. 25% nye  kunder i forhold til det aktive kundegrundlag 2010... Det er første gang i 3 år, at tendensen går den vej, og bekræfter os i, at vi ved hele tiden at tilbyde det vi tror på i en kvalitet vi kan stå inde for, nok skal komme igennem først finanskrisen, og sidenhen den igangværende efterdønning, som stadig koster mange virksomheder livet... Vi er superoptimister, og glæder os til at løbe rigtig, rigtig stærkt igen. Vi tror på, at det begynder allerede fra det her efterår...

 

1. marts 2011: Flere og flere får øjnene op for de kvaliteter der frembringer højkvalitetsprodukter hos KR Metalværksted. En kombination af stram styring, punktlighed og dialog, blandet med godt gammeldags håndværk og den nyeste teknologi. Vi tilpasser altid værktøj og maskiner efter opgaven, og producerer meget, meget høj kvalitet til konkurrencedygtige priser... Det er vores varemærke.... Dette er ikke nogen nyhed. Nyheden består i, at vi på den konto hverver flere kunder end vi mister til finanskrisen. Det er jo ingen hemmelighed, at finanskrisen har gjort en stort indhug på både møbelbutikker og -producenter, samt at mange køkkenbutikker har lidt døden, og hele køkkenkæder har har fusioneret deres produktioner for at klare igennem krisen.... KR Metalværksted står rigtig godt rustet til at tage fat, og er kommet virkelig godt i gang med 2011, efter et par hårde år... 

 

24. januar 2011: Året hos KR Metalværksted er startet rigtig, rigtig godt.... Vi har fået flere nye kunder. Både mindre og større kunder, samt strategiske kunder.... KR Metalværksted har været meget offensiv de sidste par år, og sammen med opgangstider kommer så henvendelserne fra nye som gamle kunder. Lige nu har vi gang i rigtig mange prototyper, upgrade-produktioner, udvikling osv... Nye typer af samarbejde er indgået og igang med arkitekter, ingeniørvirksomheder, møbelproducenter osv.... Alt i alt ser vi meget, meget lyst på 2011, og håber at det vil gå KR Metalværksted og vores kunder fantastisk... 

På trods af stigende oliepriser, materialepriser m.v fastholder KR Metalværksted for fjerde år i træk sine listepriser på katalogsatte stel og bordben

 

1. november 2010: KR Metalværksted har i samarbejde med andre lokale kræfter samt Frederiksberg Hospital, udviklet en patientsengebord. Udviklingen har taget halvandet år, men resultatet er blevet rigtig godt. Specielt i forhold til de krav Frederiksberg Hospital har stillet til sengebordet. Vi har nu skrevet papir på 300 borde, og KR Metalværksted kan glæde sig over den største ordre skrevet på èt ordrenummer nogensinde... Vi er jo en lille virksomhed, men har hermed igen bevist, at vi kan spille med, selv med de store spillere herhjemme, og mod langt, langt større og mere pengestærke konkurrenter.... Klap dig selv på skulderen siger vi :o)

 

1. maj 2010: De sidste 18-20 måneders hårde krise ser nu ud til at være reelt aftagende... Flere og flere tilbud begynder at blive realiteter, og der kommer så småt flere og flere forespørgsler... De virksomheder der er tilbage efter krisen kommer forhåbentlig til at stå stærkt, og for vores vedkommende betyder krisen, at vi har bredt vores søgning efter arbejde ud, og det har vist sig rigtig godt. Vi har fået et endnu bredere fundament af kunder, og et endnu bredere fundament af forskelligartede opgaver. Dette gør os mindre følsomme fremadrettet, og gør os til en mere sikker samarbejdspartner hvis krisen skulle slå endnu et slag henover kloden....

 

26. januar 2010: Nye kunder og nye projekter er tilsyneladende den nye linie i 2010. Små opgaver hele tiden, prototyper osv... Men det giver liv til håbet om at bunden nu har været nået og at der rundt omkring igen begynder at være en tro på, at man kan sætte nye ting i gang.

Samtidig går det godt med at få fat i kontraktmarkedet. Vi får utrolig god respons på vores produkter, og selvom kontraktmarkedet lige nu ikke har det helt store flow, er det da opløftende for KR Metalværksted, at vi alligevel kan få nye kunder og nye aftaler på dette område, som vi faktisk først er begyndt med det sidste års tid

 

25. marts 2009: Krisen kradser virkelig hos KR Metalværksteds kunder - og derfor også hos KR Metalværksted. Hvis nogen har noget smede- og maskinarbejde de skal have lavet må de endelig sige til. Rigtig mange har meget, meget lidt at lave, og endnu flere tør ikke sætte noget i gang. Det kan man godt forstå på mange måder, for alle prøver jo at sikre sig. Det er virkelig ikke en rar situation. Mon ikke snart at alle hjælpepakkerne begynder at virke??

 

5. Februar 2009: Gys, hvor virksomhederne falder som fluer i øjeblikket. Jeg har siden november 4 kunder der er gået konkurs, og jeg har lige fået besked om en betalingsstandsning. Ærgerlige penge for KR Metalværksted at få i klemme, men endnu mere ærgerligt for alle de, som så har mistet deres job. 

Jeg bruger meget energi på at skaffe nye kunder til erstatning for de konkursramte. Det er ikke nemt i disse krisetider, men jeg har faktisk haft utrolig mange positive tilbagemeldinger på mine produkter, som jeg har sendt rundt til nye potentielle faste kunder. Jeg er helt sikkert på, at jeg får rygende travlt, når først krisen slipper sit tag i nationen igen. Inden længe forhåbentlig :o)

 

30. Januar 2009: Jeg har besluttet at fastholde priserne på mine produkter endnu et år. Dette fordi stålpriserne har stabiliseret sig på et leje nu, hvor jeg kan forsvare det. Jeg ved, at dette er blevet modtaget godt hos mange af mine kunder, og jeg tror, at fastfrysningen af mine priser skaffer mig mere at lave.

 

5. juni 2008: Vi står overfor enorme udfordringer i stålbranchen. Alle der leverer stålemner til den danske industri hiver sig i håret i disse år, hvor vi gang på gang har set alt fra store til enorme prisstigninger. De fleste værker er gået bort fra rammeaftaler, men sælger ud fra dag til dag priser. Den største udfordring er måske ikke engang de kæmpe store prisstigninger, men i ligeså høj grad spørgsmålet om levering. Ofte kan man simpelthen ikke skaffe råmateriale nok til at producere rør, stænger og plader. Og manglesituationer sætter altid gang i spekulanterne. De konstant stigende råvarepriser gør, at mange gemmer deres skrot - for om 8-12 uger får de måske 10 eller 15 % mere for det. 

    Klik på billedet til venstre for at se den forventede udvikling i den kommende periode. Det skal siges at den kommende periode er til næste nyhedsbrev fra Sanistål udkommer i Juli. Alligevel varsles der for 22. måned i træk prisstigninger på stål og rustfrit stål, og denne gang i de fleste tilfælde over 10%. Ja, det er svært at forstå, men prisstigninger på over 10 % på en måned, efter at der i forvejen har været 21 måneder med realprisstigninger. Det er ufatteligt. Og alligevel meget naturligt. Indien og Kina med tilsammen 2 milliarder indbyggere er som bekendt begyndt at udvikle sig i rivende hast. Og det er klart at det trækker resourser.

Desværre betyder det også for mine kunder, at der hele vejen rundt vil komme mere eller mindre konstante prisstigninger. Eller også kommer det til at betyde, at vi fremover skal lave større aftaler, så jeg kan producere mere rationelt. Det må vi tale om fra produkt til produkt - fra kunde til kunde. Jeg håber alle alligevel nyder sommeren - det er jo heldigvis bare penge det handler om :-) 

 

1. April 2007: KR Metalværksted har nu været i luften i præcis 4 år. I den anledning har jeg haft en af mine gode kunder Poul Nyrup Rasmussen nede til en fotosession foran min beskedne virksomhed. Poul brugte en halv time herude en fredag hvor han havde været i Bruxelles fra mandag til torsdag (onsdag og torsdag 20 timer på arbejde begge dage), været på "Arken" i Ishøj og holde foredrag og derefter herud for billedsession. Herfra tog Poul Nyrup Rasmussen direkte til Berlin for at fejre Rom Traktatens 50 års fødseldag. 

Så Poul: tak fordi du prioriterede at give min virksomhed et skub i den rigtige retning - det sætter jeg kæmpe stor pris på

 

 

 

7. Oktober 2006: Nye ben er kommet på hjemmesiden: Konus og Rekto. Konus er et lettere ben i højglanspoleret rustfrit stål - meget elegant. Rekto er en variant af Square. 

 

3. Oktober 2006: Jeg har desværre måttet regulere mine priser i kataloget. De fleste priser er reguleret med 5-15%. Dette afhængigt af hvor materialetungt den enkelte vare er. Grunden til reguleringen er, at alle meldinger fra grossister og værker nu siger, at stålpriserne vil fortsætte deres himmelflugt, og ingen har på nuværende tidspunkt forventning om at de falder igen de næste mange år. De allermest optimistiske tror på en mindre udfladning i prisstigningskurven. Det er stadig nikkel, som er en vigtig bestanddel i det rustfrie stål, som er problemet. Der er i og for sig nikkel nok rundt omkring, men man kan ikke nå at udvinde det lige så hurtigt som man skal bruge det. Derfor opstår der en mangelsituation. Desuden er forbrugerne af rustfrit stål for dårlige til at returnere deres skrot til reproduktion. Det rustfri skrot stiger jo også i pris, så alt for mange holder deres skrot i håbet om at kunne få en krone mere kiloet i næste uge, og endnu en krone mere ugen efter. Det har det seneste år kostet mig 100.000,- kr. at fastholde priserne i dette vanvittige rustfri marked. Hvis prisudviklingen holder som de fleste forventer vil det det næste år koste mig 120.000,- til 150.000,- kr., så derfor har jeg været nødt til at regulere - desværre.

 

10. august 2006: Jeg har lige modtaget de nyeste priser på rustfrit stål fra mine grossister. Udover at det rustfrie stål er steget stille og roligt med ialt ca. 50% fra midt i 2003 til starten af 2006, er der derfra steget yderligere 120% det sidste halve år. Prisstigningerne varierer lidt afhængig af dimensioner og legeringer, men de rør som jeg bruger mest af er siden 2003 steget fra 19 kr/kg til 60 kr/kg. Dette betyder, at jeg for at fastholde markedsandele i dag sælger flere typer af ben og stel fra mit katalog med direkte tab. Der bliver stadig raslet med sablerne fra de europæiske stålværker, og der ventes en yderligere prisstigning på 10-50% de næste 4-6 måneder. Det næste halve år bliver derfor utrolig udslagsgivende for hvorledes jeg vælger at fastlægge priserne fremadrettet. Det har været mit inderste ønske t fastholde priserne langt frem i tiden, og det er også lykkedes for mig gennem de sidste 3 år på trods af store automatiske stigninger på stort set ALT, men der er desværre også grænser for hvor længe man kan "forære" sine produkter væk. Summa sumarum: beslutning om prisfastholdelse kontra prisregulering på mine produkter er udskudt lidt - formodentlig til oktober/november, da næsten alle grossister siger der formodentlig vil være en lidt mindre ustabil situation.

 

14. juli 2006: "Her og nu tilbud" er nu en realitet. Denne side indeholder specialiteter, der IKKE er standard i mit program. Det er der et kæmpe marked for - mange vil gerne designe og/eller producere deres helt egne møbler - og jeg har en forventning om at der bliver rift om disse varer, som alle sælges efter først til mølle princippet. Det er som regel prototype sæt på 3, 4 eller ben, og sælges i sæt som de står beskrevet.

Varerne vil kun sjældent være dokumenteret med billeder, så kom ved selvsyn ud og se varerne, eller ring for digitalt foto

26. maj 2006: Pu-ha....... Jeg har lige modtaget brev fra DFDS om regulering af fragtrater med virkning fra 1. juni. Jeg har en del kunder der selv henter varer her på værkstedet, men enkelte får sendt med fragtmand, og af meget rimelige årsager (køre/hviletidsbestemmelser, stigning i olieprisen m.v.) stiger fragtraterne meget mere i disse år end den almindelige prisudvikling. Indlandsfragt er som det fremgår af nedenstående steget med 9%. Al min interne transport lider jo af de samme stigninger, hvilket sammen med de tidligere nævnte galoperende priser på rustfrit stål gør det overordentlig vanskeligt at fastholde prisniveauet på vores produkter endnu et år, hvilket ellers har været målsætningen. Jeg vil vente til meget tæt på 1. august med at vurdere om vi kan fastholde priserne, men der er meget turbulens så jeg er kun begrænset optimist på dette område.

1. April 2006: KR Metalværksted har nu eksisteret i nøjagtig 3 år. Jeg købte i sin tid møbelproduktionen fra Frilund i Hillerød. Dette betød, at jeg købte værktøjer, retten til at producere møbeldele i Frilunds program, goodwill, kundekartotek, lagerinventar osv. En del af Frilunds program er blevet udskiftet, og der er løbende udvikling i nye typer af ben og stel. I øjeblikket er vi meget tæt på at udvikle et helt nyt konisk ben, som vil være lettere i sit udtryk, end de traditionelle koniske "Compete", som er i programmet i dag (og også fremover under alle omstændigheder).

Jeg overtog et kundekartotek med omkring 80 kunder, hvoraf reelt 25 var aktive kunder der handlede jævnligt. I dag har jeg tæt på 200 kunder i kartoteket over "aktive", og de 90 af disse særdeles aktive. Jeg har holdt priserne i ro de sidste 2 år, og gør alt hvad der står i min magt for at fastholde prisniveauet endnu et år på trods af det hastigt stigende prisniveau på stål. I påsken tager jeg til Tjekkiet for at gøre de første spæde skridt til oprettelse af et Tjekkisk selskab, som skal hjælpe mig med fastholdelse af mine priser. Tjekkerne har et meget højt teknisk niveau på maskin- og smedesiden, og de første produktioner jeg har set dernedefra er af meget, meget høj kvalitet. 

21. februar 2006: Det er nu besluttet at fortsætte med "Månedens tilbud". Ordningen har været en succes på den måde, at den har givet et mersalg på mellem 10 og 12 % på bordben, men det har umiddelbart ikke givet nye kunder, hvilket vi selvfølgelig håbede på. Til gengæld har det været en fornøjelse at se, hvorledes flere af vores "gamle" kunder er med på ideen, og prøver at sælge den videre til deres kunder.

7. oktober 2005: Vi kan nu tilbyde vores kunder en ny rustik overflade på det rustfri stål, idet vi har indkøbt en tromle for tromlebehandling med keramikchips. Det giver en overflade lidt som det galvaniserede look, det ruster bare ikke med tiden. Vi håber snarest at have et billede på hjemmesiden hvor man kan se overfladen. Vi kan tromle ben i almindelig standard spisebordslængde, og det vil komme til at koste i omegnen af 100,- kr/ben for behandlingen ved 4 ben.

12. september 2005: Som en nyskabelse er indført "Månedens tilbud".  Meningen med dette er ikke at blive generelt lagerførende, men på et helt specifikt produkt prøve at banke prisen helt ned under gulvbrædderne. Dette vil give ekstisterende kunder mulighed for at prøve en vare af de måske ikke har i sortimentet i forvejen, eller nye kunder en mulighed for at starte op med vores produkter med minimeret risiko. Selv håber vi, at initiativet vil skabe et mersalg, som kan gøre, at vi også selv benefitter af det. I første omgang vil det være et forsøg der kører året ud med en ny vare hver måned. Hvis kunderne støtter op om ideen vil vi fortsætte  med "Månedens tilbud" også i 2006.

2. juni 2005: Det er på trods af stigning i priserne på det rustfri marked på op imod 100% de sidste 1½ år besluttet at fastfryse listepriser på vores rustfri møbeldele det næste år. Prisjustering plejer at forekomme 1. august, men pga. rationalisering og metodeforbedringer er det alligevel lykkedes for os at fastholde vores priser på det nuværende niveau til gavn for vore kunder.


Klaus Rørhauge



home